|
|
![]() |
![]() |
![]() |
|
Hankatte
6. august
Xavi 4 Burmeser, 8700 Horsens
Hankat - Xavi - 4 år. Chokolade burmeser med stamtavle. Kærlig, opsøgende og meget kælen både ift. mennesker og andre katte. Han skal finde et nyt kærligt hjem ved nogle der har mere tid til nusseri end vi selv har. Han er social, kælen, tillidsfuld og psykisk robust. Pris kr. 1.000.
Kontakt: Jane, mail
18. juli
Ninja, 1-årig huskat, 6000 Kolding
Superdejlig, børneglad, sort neutraliseret hankat på 1 år søger nyt hjem. Det er med stor sorg jeg laver dette indlæg.
Vi er desværre nødt til at finde et nyt hjem til vores skønne Ninja. Han er født 17. maj 2009 - og blev neutraliseret og øretatoveret i oktober 2009. Vi fik ham fra en veninde, hvor det var deres egen kats eneste killing, og den voksede derfor op med deres børn (1 og 4 år). Vores søn faldt for den - og vi fik derfor lov at give ham et nyt hjem. Han
har fungeret super i vores familie og børnene er tydeligvis hans favoritter. Hans yndlingssovesteder er en skråstol og puslehynden. Alle børn, egne som besøgende tages straks med i flokken - og han ELSKER at lege. Han bruger kun klør i leg ved en fejl og er bare så sød og kærlig med børnene. Han er generelt meget social - og vi har ikke mødt nogen han ikke er gået lige til. Han var indekat, hvor vi boede på det tidspunkt, og da vi i november flyttede i rækkehus blev han delvist udekat.
Han er som sagt renlig, går ikke på borde, vil hellere ud om natten end i sengen, øretatoveret, neutraliseret og godt 1 år gammel. Vi har em del udstyr (lukket kattetoilet, børste, legetøj, godbidder, shampoo, stort transportbur), som selvfølgelig følger ham. Han er stort set fra starten fodret med det forskellige Acana-tørfoder. Vores håb er, at han kan finde en børnefamilie, der bor med mulighed for at han være blive delvist udekat. Pris kr. 100.
Kontakt: Kamilla, mail
Tel. 2679 0225
18. juli
Frederik, 6 måneder gammel huskat, 9000 Aalborg
Frederik søger nyt hjem, da vi ikke må have katte længere. Han er en dejlig killing med en stor personlighed. Legesyg, kærlig, kælen, super børnekat. Han er meget menneske. Glad og knytter sig hurtigt til mennesker omkring sig. Fungere godt med andre katte. Er vacc. Pris kr. 100.
Kontakt: Katrine, mail
Tel. 4068 1442
18. juli
Laban, 2-årig huskat, 9000 Aalborg
Laban bortgives til kærligt hjem, da vi ikke længere må have husdyr her hvor vi bor. Laban er verdens dejligste kat. Han er rolig, krasser eller bider aldrig, meget børnevant, god til at passe sig selv, men ikke uselvskabelig. Laban knytter sig meget til mennesker omkring ham og er rigtig godt til at fortælle hvad han måske mangler. Fuldstændig renlig.
Pris kr. 100. Kan leveres i Aalborg og omegn.
Kontakt: Katrine, mail
Tel. 4068 1442
15. juli dato
Stevie, 4-årig Norsk Skovkat, 9000 Aalborg
Da jeg står og skal flytte til Tyrkiet for en længere periode, har jeg måtte foretage et meget svært valg. Jeg har besluttet ikke at medbringe min elskede norske skovkat Stevie fordi jeg ved han vil ha det bedre her hjemme. Han er højt elsket og jeg håber brændende at finde et kærligt hjem til ham hvor han vil stortrives og blive forkælet.
Jeg har boet alene med ham og han er vant til at få en del opmærksomhed. Han er 4 år og udekat. Han elsker at lege gemmelege hvor man springer frem og overrasker ham og derefter gemme sig igen. Han elsker også at være ude sammen med en og gå en lille tur. Kalder man på ham, kommer han som regel som en anden hund. Han gider ikke lege med avanceret legetøg men hvis man driller ham med en snor eller en lang gren hen langs græsset så er han lykkelig! At drikke fra vandhanen eller en skål vand i haven er super dejligt, synes han!
Han er som sagt vant til at komme ud så dette er en betingelse, at han kan løbe ude. Derfor skal det være et sted ikke tæt på veje med mange biler.
Han spiser kun Whiskas tørfoder og vrænger på næsen hvis man tilbyder ham en reje eller andet men elsker at få lidt katteslik en gang imellem! Jeg ønsker et hjem hvor han kan få kærlighed/ opmærksomhed og hvor der er tid til ham. Han sniger sig gerne op i sengen og siger godnat med en spinden hvorefter han ligger sig til at sove i sin egen stol. Han trives ikke med hunde da det stresser ham ( blev jagtet af en hund sidste år ) Jeg vil foretrække et hjem uden børn da det er hvad han er vant til men udelukker ikke at han kan vænne sig til det.
Med ham medfølger hans elskede stol fra Ikea, transportkasse, madskåle, madopbevaringboks og kam. Han har stamtavle. Han er kasteret og øremærket. Jeg har haft en del katte i mit liv men Stevie er helt igennem en dejlig kat, den dejligste jeg har haft! Han har en stærk psyke. Han har været nogle gange i kattepension og leger rigtigt godt med de andre. Han har været en virkelig god ven som giver så meget tilbage. Pris kr. 1.200 kr
Kontakt: Ditte, mail
Tel. 2874 4393
15. juli
Teszu, 7-årig huskat, 2300 København S
Teszu er en moden herre, som er god som dagen er lang. Han elsker at kæle, hvæser aldrig og trives rigtigt godt med andre katte. Jeg er nød til at afhænde ham, da jeg skal flytte, og desværre ikke kan have kat der hvor jeg flytter hen. Han er naturligvis kastreret/øremærket, og jeg ønsker blot, han får et godt hjem. Pris kr. 100.
Kontakt: Peter, mail
Tel. 2170 9028
15. juli
Simba, 5-årig huskat, 2900 Hellerup
Simba er en vidunderlig, superkælen og kæmpestor hankat i sin bedste alder. Jeg overtog ham for ca. et halvt år siden fra en ven der ikke længere kunne have ham. Jeg har en ældre hunkat i forvejen, og håbede på daværende tidspunkt at de kunne få det godt sammen i selskab med hinanden. Deres indbyrdes forhold er nu til min store sorg gået så meget i hårknude at det ikke længere er forsvarligt at have dem gående sammen, og efter en meget voldsom slåskamp for nylig har jeg set mig nødsaget til at tage den tunge beslutning at skille mig af med ham igen.
Om han reagerer aggressivt overfor alle katte tør jeg ikke sige, da han kun har gået inde. Overfor mennesker er han til gengæld den meste kælne kat jeg har mødt, han elsker at blive aet og nusset på maven, og holder meget af at sidde på ens skulder. Han er som sagt indekat, men har vist meget stor interesse for at komme ud i den tid jeg har haft ham.
Simba er kastreret, dog ikke øremærket. Pris kr. 100.
Kontakt: Lars, mail
Tel. 5052 0239
6. juli
Bonus, 3-årig blandingskat, 9000 Aalborg
Verdens sødeste kat søger nyt hjem! Det er med tungt hjerte, at denne annonce bliver oprettet. Men jeg har desværre måtte erkende, at Bonus ikke trives som inde kat. Han savner
at være ude.. Det er desværre et ønske som jeg pt. ikke er i stand til at opfylde.
Jeg søger derfor nogle mennesker som kunne tænke sig at give Bonus et dejlig trygt hjem med masser af kærlighed. Bonus er en stor sort han kat på 7 kg. Han er meget kælen og vant til at bruge kattebakke. Han elsker at rende ind og ud som det passer ham. Han er øre tat. Han er utrolig kærlig og knytter sig meget til sin ejer, han elsker at ligge og putte med en. Bonus sover ex. altid ved siden af min hovedpude.
Det er meget vigtig for mig, at han får et godt hjem og et godt katte liv. Pris kr. 100.
Kontakt: Maiken, mail
Tel. 2227 8043
6. juli
Zeus, 12-årig huskat, 7200 Grindsted
Har du et godt hjerte, så har vi en kat der ikke er spor nuttet. Zeus er en stor gammel hankat, der tilbringer mest tid udendørs. Om natten lusker han dog gerne ind for at sætte snavsede fodspor på køkkenbordet, nogle gange medbringende en død mus eller fugl, og ofte med lidt skrammer i hovedet.
Han er lidt nervøst anlagt, men lader du ham putte sig ind til dig i sengen vil han til gengæld kvittere med at spinde som en traktor og efterlade en stor plet af savl, da han trods et fint helbred ikke har mange tænder tilbage. Tag det dog ikke personligt når han pludselig springer op og farer ud af huset.
Han er vokset op med en anden kat, som han har det fint med, men vi ved ikke hvordan han har det med andre katte. Vi ved til gengæld at han ikke er glad for babyer, hvilket er grunden til at vi er nødt til at finde ham et nyt hjem. Pris kr. 100.
Kontakt: Carina, mail
6. juli
Anton, 5-årig skovkat, 4640 Faxe
Da vores lille søn har katte-allergi er vi nødsaget til at skille os af med vores dejlige katte. Anton er en rigtig kælen kat, som elsker at blive redt. Han trives bedst i en blød seng/tæppe og han vil gerne have masser af opmærksomhed. Han er meget stille og rolig, elsker at blive nusset på maven. Pris kr. 100.
Kontakt: Marie, mail
Tel. 2242 4745
6. juli
Baloo, 6-årig huskat, 2610 Rødovre
Jg hedder Baloo og ønsker et godt hjem hvor jeg evt kan løbe ude, men ikke nødvendigt. Min familie skal desværre flytte så de kan ikke have mig med. Jeg er en flot fyr med rød pels og 4 hvide ben. Håber dette har interesse. Vi ses. Pris kr. 100.
Kontakt: Majbritt, mail
Tel. 4055 8495
30. juni
Simba, 1-årig huskat, 7100 Vejle
Jeg har en rigtig sød han kat som jeg bliver nød til at skal af med for er gået hen og blevet syg så magter det ikke rigtig. Han er en meget kærlig og legende kat og er også van til andre katte. Jeg vil ikke forlange noget for ham for mig er det er det bare vigtig han for et godt hjem. Der medfølger selvfølgelig alt hans legetøj og kressebrædt samt hans
kattebakke. Kan er kastarert og øremærket. Ring endelig hvis han lyder som noget for jer. Pris kr. 100.
Kontakt: Thomas, mail
Tel. 2845 9181
30. juni
Tullemis, 2-årig huskat, 5300 Kerteminde
Dejlig & omsorgsfuld kat søger nyt hjem.
Min dejlige lille kat søger nyt hjem, da jeg fornygeligt har fået taget en priktest og fundet ud af, at jeg ikke kan tåle min lille mis. Det er ikke med min gode vilje jeg skal af med ham, men da jeg har fået afvide, at der ikke rigtig er andet at gøre er det med en stor sorg i hjertet at skulle oprette denne profil. Tulle er en flot rød og hvid hankat. Han fyldte 2 år i maj og han er den allermest kærlige og omsorgsfulde kat jeg nogensinde har haft. Han elsker at putte og han ved at han altid er i centrum når jeg er hjemme.
Han har altid været en indekat lige fra jeg fik ham af, men da jeg begyndte at opdage at jeg muligvis ikke kunne tåle ham, begyndte jeg på at få ham til at blive en udekat. Han er dog ikke ude hele tiden, men han elsker det, men han er stadig meget forsigtig. Et krav ville derfor være at den person som ville kunne finde sig egnet til min misser, skal være en der går op i og have et dyr. Tulle skal stadig fortsætte med at have lov til at være en udekat, men han kan ikke bare blive lukket ud og klare sig selv i flere timer udenfor, det er han slet ikke klar til. Grunden til at jeg ikke har gjort ham til udekat fra starten af, er han er en speciel kat, du vil ikke kunne finde en kat magen til ham. Han har fra helt killing, faktisk er han født med det. Mange ville sige at han er en handimis, han kan ikke på nogen måde trække sine kløer på forpoterne tilbage, nolge af hans klør er lidt groet sammen, men på ingen måde så han lider smerte, han har været til nogle tjek ved dyrelægen fra han var helt killing, men er det ikke mere, da dyrelægen garanterede at han på ingen måde lider, han trives som en normal udviklet kat. Det eneste man skal være ops på er, at man skal klippe hans klør på forpoterne en gang i mellem.
Jeg skriver alt dette så I er klar over at han er en speciel kat, men han er den allerdejligste misser jeg nogensinde har haft og det slår mig helt ud at jeg skal af med ham! Derfor er det vigtigt for mig at den person som ønsker at overtage ham skal vide hvad de går ind til og de skal være 100 prcent sikker på de vil have ham, for han er min lille
guldklump! Ønsker du flere informationer kan I kontakte mig på telefon. Tulle er både kastreret og øremærket. Pris kr. 100.
Kontakt: Stine, mail
Tel. 4044 3179
30. juni
Kessler, 1-årig huskat, 2770 Kastrup
Jeg søger et nyt hjem til Kessler, da jeg ikke har tid til at give ham den opmærksomhed som et dyr skal have og fordi jeg har fået allergi. Han snakker en del og elsker at putte og blive nusset. Han er en inde kat dog kommer han på altanen i sele og tror han ville have godt af at blive en ude kat, da han ikke har nok plads her hjemme at boltre sig på.
Pris kr. 100.
Kontakt: Julie, mail
Tel. 2728 6330
25. juni
Skatter, 4-årig huskat, Sjælland
OASA forsøger nu at redde Skatter fra aflivning. Han er en 4-årig flot fyr med grå striber, der søger nyt hjem.
Han er meget tam og elsker at putte under dynen hver nat. Han snakker utrolig meget og er fuld af sjov og ballade - hans yndlingslegetøj er et snørebånd, som han troligt går med i munden, indtil hans ejer tager det, så de kan lege. En af hans egenskaber er også, at han knytter sig meget til een person, hvorved man får sin bedste ven i ham. Skatter er ikke en selskabspapegøje, så det skal være muligt for ham at komme ud, når han føler at der er for mange mennesker. Tillige står børn og andre katte ikke højst på Skatters
ønskeliste.
OASA søger en familie, uden børn og andre dyr, der vil give ham en masse opmærksomhed og en fast plads under dynen. Gerne en familie der bor på landet, så han har masser af plads at boltre sig på. Han er kastreret, øretatoveret og vaccineret. Pengene går ubeskåret til at hjælpe andre dyr i nød. Pris kr. 700.
Kontakt: OASA, mail
Tel. 2843 9230
25. juni
Simba, 7-årig blandingskat, 2680 Solrød Strand
Jeg er halv huskat og halv perser, min personlighed er perser og derfor binder jeg mig helst til kun 1 person. Andre kan godt nusse mig, men den person jeg binder mig til, vil jeg følge, næsten ligesom en hund, du ka gå tur med mig uden sele, jeg følger bare efter dig. Min familie kan desværre ikke have mig længere pga allergi, og jeg ville derfor rigtig gerne flytte til et sted uden børn (eller store børn der ikke hiver mig i halen), og uden andre katte eller hunde. Jeg vil gerne forkæles og behandles som et lille barn og have en masse opmærksomhed.
Da jeg er vant til at gå som det passer mig, skal det være med en have. Bruger sjældent kattetoilettet, da jeg synes naturen er rarest. Jeg er renlig, spiser stort set kun tørkost, medmindre jeg bliver tilbudt en godbid fra bordet og en reje i ny og næ er ren forkælelese. Jeg elsker vand, er rolig og nem, elsker at putte ved siden af dig på sofaen, og blive nusset øverst på maven og under armene eller omkring hovedet. Jeg er dejlig blød pga min blanding med en perser, derfor skal jeg have en tur med kammen engang imellem, ellers filtrer min pels. Kan ikke lide at man render efter mig, men kommer gerne selv til dig, når jeg vil nusses. Elsker at ligge lige midt på gulvet og flyde på ryggen. Elsker at sove sammen med dig i sengen. Jeg bruger ikke kradsetræ eller legetøj, det klarer jeg udenfor. Jeg er kastreret og øremærket. Transportkasse og lukket kattebakke følger med hvis ønskes. Pris kr. 100.
Kontakt: Merete, mail
Tel. 2680 4221
24. juni
Sparta, 1- årig blandingskat, 6000 Kolding
Sparta er fantastisk lille inde kat. Kommer mig altid kælende i møde når jeg kommer hjem fra arbejde, og er yderst putte venlig. Kastreret og vaccineret. Sort/grå stribet, hvide poter + hals. Skal desværre flytte, og må ikk tage ham med. Kan afhentes med det samme. Lukket kattebakke, mad/vand skål, transportkasse, kradsetræ incl. Pris kr. 100.
Kontakt: Jesper, mail
Tel. 2896 6690
23. juni
Walter, 1-årig Bengaler, 4700 Næstved
Super dejlig og utrolig smuk han bengaler racekat sælges, da han er for meget alene hjemme.
Han er utrolig kælen og social og følger med i stort set alt. Han kan dog godt være lidt genert over for nye mennesker. Han er vant til rolige hunde og børn, men han kan ikke sammen med andre ældre katte. Han har ikke stamtavle, men han har sundheds-bog og fået alle vaccinationerne. Udover det er han også steriliseret. Han indekat og har gået i sele ude i haven engang imellem.
Han sælges til et hjem hvor han ikke skal være alene hjemme særlig meget og et hjem hvor man er vant til katte. Jeg forbeholder mig retten til at afvise og vælge hvilket hjem han skal til. Udover følger der et stort kradsetræ med (værdi 1000kr), mad til ca. et halvt år (værdi 500kr), legetøj, kattebakke, kattegrus, elektrisk vandskål, sele, sundhedsbog og 3-4 kasser whiskat snack med til ham. Pris i alt kr. 2.500.
Kontakt: Mathias, mail
Tel. 2064 5623
16. juni
Doantos Lasso Leonard James
6-årig Maine Coon, 7451 Sunds
Han er vandt til at kunne gå ind og ud af huset som det passer ham. Han var ment som konkurence/show kat, men det fik jeg aldrig rigtigt startet på. Han er en dejlig kat, dog en smule sky hvis der er mange gæster i huset. Han elsker at blive snakket med når han spiser. Han har det med at spise for meget, så der skal ikke gives mere mad end han skal have
hver gang. Han har Stamtavle. Pris kr. 500.
Kontakt: LouAnn, mail
Tel. 2880 0005
9. juni
Luna, 3-årig huskat, 2920 Charlottenlund
Luna er en rigtig dejlig kat! Han er mild og god og meget kælen når han har tillid til en person. Han er lidt forsigtig og skal have tid til at se en situation an før han kaster sig ud i noget, men når han så gør det, så er det med leg og glæde. Han har levet som både inde- og udekat, men trives bedst og er mest kælen, hvis han får lov til at komme ud (især vil han gerne være ude om natten).
Han er flot slank og holder selv vægten, selvom han får ubegrænset mad. Han kan sagtens klare en weekend på egen hånd, men er så også rigtigt glad når der kommer nogen hjem.
Han kommer fra Barcelona, hvor vi boede sammen i 3 år. Jeg er lige selv kommet tilbage og har taget ham med i håb om at jeg kunne beholde ham. Desværre har det ikke været muligt for mig at finde et sted at bo, hvor han må komme med. Derfor søger vi nu med lys og lygte efter et god sted til ham. Pris kr. 100.
Kontakt: Rikke, mail
Tel. 2989 8727
9. juni
Buller, 3-årig huskat, 2600 Glostrup
Buller er blevet alene efter at have levet sammen med min mor. Han er utrolig sød, spinner og vil gerne kæles. Han er vant til rolige omgivelser, med mulighed for at komme ud og fange mus. Jeg har prøvet at sætte ham sammen med vores egen knap 1 årige kat, men Buller ville bestemme og min egen kat blev nervøs og bange. Så jeg tror det er bedst hvis Buller kunne bo et sted hvor der ikke er dyr i forvejen, og hvor han kan komme udendørs. Ring eller skriv, hvis du tror du og Buller kunne blive venner for resten af livet.
Kontakt: Susanne, mail
Tel. 2067 4253
9. juni
Melvin, 3-årig blandingskat, 8000 Århus
Melvin er en rigtig kælen hankat på lidt over 3 år. Jeg leder efter nyt hjem til ham, da jeg er flyttet ind til centrum hvor der ikke er lige så gode ude-muligheder som der hvor vi boede før. Han elsker sit menneske og jeg føler ikke at jeg har tid til at give ham den opmærksomhed han fortjener. Han snakker ikke meget, måske kun lidt når han har noget meget vigtigt at fortælle.
Han er i den store ende af størrelser for katte, til tider lidt tyk, mest om vinteren, men har aldrig haft problemer med overvægt. Han er alt i alt en sund kat som aldrig har skullet til dyrlægen, andet end for de årlige tjek og vacciner. Han er hvid cremerøde og har pga hans 1/4 perser en lækker lækker blød pels. Pris kr. 200.
Kontakt: Sofie, mail
Tel. 2892 9934
9. juni
Walther, 5-årig blandingskat, 8340 Malling
Det er rigtig trist at skulle give sit kæledyr et nyt hjem, men da jeg skal flytte i lejlighed er valget desværre, at finde et nyt hjem til min lille søde Walther.
Walther er en blanding mellem en almindelig huskat og en norsk skovkat. Hans temperament og udseende bærer tydeligt præg af den norske skovkats kendetegn. Walther er mest en
indekat, men har i dag udgang til indhegnet areal og bruger det meste af natten udendørs, hvor han er en stærk og modig jæger.
Hans sind/temperament kræver, at han bliver trænet gennem leg eller har adgang til at komme ud. Han kan virke en smule reserveret, men når først tilliden er opnået, vil ejeren
blive belønnet med en charmerende, legesyg og sjov kammerat. Hvis du begiver dig ud i en drilsk leg så vær beredt, for Walther er lynhurtig og frygtløs. Walther passer ikke til
en familie med små børn, da han ikke er en typisk kælekat men mere en kat der skal forstås og udfordres.
Walther er snart 5 år gammel, kastreret, har fået årlige dyrlæge check med tilhørende vaccinationer og er sund og rask. Transport kasse, seng, kattebakke, børster og lign
medfølger. Pris kr. 100.
Kontakt: Karina, mail
Tel. 2462 9250
3. juni
Viggo, 1-årig huskat, 2620 Albertslund
Vores nabo er flyttet, men hans kat ønskede ikke at flytte med ham. Han tog den med sig i første omgang, men den stak af fra ham og har nu fundet vej tilbage til os.
Viggo er glad og tilfreds med at bo i vores bryggers, da kattemaden står der. Men situationen er uholdbar, da vores egen kat og vores hund, ikke ønsker at byde Viggo velkommen.
Viggo er stadig ung, formentlig 1 1/2 år. Kender du nogen, som har lyst til en dejlig og kælen kat? Jeg vil gerne undgå vejen omkring et dyreinternat, da Viggo vil være ked af, at skulle sidde i et bur. Håber at nogen kan hjælpe. Pris kr. 100.
Kontakt: Lotte, mail
Tel. 3038 7586
3. juni
Kalle, 9-årig huskat, 8320 Mårslet
Kalle er en stor, dejlig bamse af en huskat, og i rigtig god form - ikke et gram overflødig fedt på kroppen. Når Kalle er kælen smider han sig ned og brummer højt med lukkede øjne. Kalle er vant til at komme ud og gå frit omkring. Så han skal helst til en familie, der har dejlig med plads udenfor, men hvor han også kan få kærlig omsorg - for han er en rigtig rar, nem og god kat. Grunden til at vi må finde et nyt hjem til Kalle er, at han og vores abyssinier hankat desværre ikke kan lukkes sammen. Pris kr. 175.
Kontakt: Gitte, mail
Tel. 8629 9332
3. juni
Titio, 4-årig Maine Coon, 7600 Struer
Da Titio ikke længere trives med at være indekat, søger vi efter nyt hjem til ham, hvor han kan få muligheden for også at komme ud. Pris kr. 500.
Kontakt: Vibeke, mail
Tel. 3112 9027
|
|
|
|